Sådan skriver du et CVtil det danske arbejdsmarked.

Meget af det, du kan læse om CV’er på nettet, er skrevet til det amerikanske marked, hvor et “resume” er én side uden foto og uden alder. Danske arbejdsgivere forventer noget lidt andet, og det er værd at kende normerne, før du bryder dem.

1. Navn, overskrift og kontakt. Overskriften er din titel eller det, du søger: “Projektleder, byggeri og renovering”. Kontakt: by, telefon, e-mail, eventuelt LinkedIn. Ikke din fulde adresse.
2. Profiltekst. Tre til fem linjer. Hvem du er fagligt, hvad du er bedst til, og hvad du leder efter. Se afsnittet nedenfor.
3. Erfaring. Nyeste først. For hvert job: periode, titel, virksomhed, og to til fem punkter om, hvad du gjorde, og hvad det førte til.
4. Uddannelse. Periode, uddannelse, sted. Speciale eller hovedopgave, hvis det er relevant for jobbet. Karakterer kun, hvis de bliver bedt om.
5. Kompetencer. Systemer, metoder, certificeringer, fagområder. Konkrete ting, ikke “kommunikation”.
6. Sprog. Dansk modersmål, engelsk forhandlingsniveau, tysk grundlæggende. Brug ord, der betyder noget, ikke stjerner.
7. Andet, hvis det er relevant. Kurser, frivilligt arbejde, tillidshverv, kørekort hvis jobbet kræver det. Interesser kun, hvis de siger noget om dig som kollega, og så på én linje.

Profilteksten er den del af CV’et, der bliver læst af alle, og den del, de fleste skriver dårligst. Den skal ikke beskrive dig som menneske; den skal give læseren en knage at hænge resten af CV’et op på. Tre spørgsmål: hvad er du, hvad er du bedst til, og hvad vil du?

Forskellen er ikke ordvalget. Den er, at den stærke tekst indeholder tre ting, der kan tjekkes: otte år, 212 boliger, KAB. Den svage indeholder ingenting, der kan tjekkes, og kunne være skrevet af hvem som helst.

Det mest almindelige problem i danske CV’er er punkter som “Ansvarlig for kundekontakt” og “Deltog i projekter”. De fortæller, hvad jobbet hed, ikke hvad du gjorde i det. Skriv hvert punkt som en handling med et resultat, og brug tal, hvor du kan.

Du behøver ikke punkter til alle job. Et job, der ligger femten år tilbage eller ikke har noget med det nye at gøre, kan stå på én linje med periode, titel og virksomhed. Det er ikke snyd at fylde mindre; det er redigering.

Huller i CV’et: Har du været ledig, syg, på barsel eller rejst, så lad perioden stå, og skriv én linje om den, hvis den er længere end nogle måneder. “2023–2024: Ledig, gennemførte kursus i Dalux og AB 18” er bedre end et hul, som læseren selv udfylder.

Det kronologiske CV, hvor erfaringen står job for job, passer til de fleste. Et kompetence-CV samler i stedet din erfaring under tre til fem faglige overskrifter (fx “Projektledelse”, “Økonomi”, “Beboerinddragelse”) med eksempler under hver, og har jobbene som en kort liste nedenunder.

Kompetence-CV’et er det rigtige valg, når din arbejdshistorik ikke i sig selv fortæller den historie, du vil fortælle: hvis du skifter branche, har haft mange korte ansættelser, eller har været selvstændig med mange slags opgaver. Det er det forkerte valg, hvis du har en lige vej gennem de sidste ti år; så ser det ud, som om du skjuler noget.

• Én kolonne, eller to med kontakt og kompetencer i den smalle. Ikke tre.
• Én skrifttype, to størrelser, fed til overskrifter. Ingen farveflader, ingen grafer over dine evner, ingen ikoner.
• Overskrifterne (Profil, Erfaring, Uddannelse) skal kunne ses på afstand. Resten skal være ens.
• Luft mellem jobbene. Et CV, der er presset ned på én side med 9-punkts skrift, læses dårligere end to sider med 11.
• Gem som PDF med et filnavn, der kan findes igen: CV_Maja_Nielsen.pdf.
• Samme sidehoved og skrifttype som i ansøgningen, så de to dokumenter hører sammen.

Er du ledig på dagpenge, skal du også have et CV på jobnet.dk. Det er ikke en fil, du uploader, men felter, du udfylder, og det bliver brugt til at matche dig med jobforslag, ikke til at søge et konkret job. Udfyld det grundigt, især kompetencer og de stillingsbetegnelser, du søger, så forslagene bliver brugbare. Men det erstatter ikke det CV, du sender til en arbejdsgiver.